
Vi forventer åbenhed. Om projektet, om forslag og ideer. For os er det vigtigt vi har en god åben dialog og du er villig til at dele dine oplevelser og informationer om virksomheden.

Du skal have lyst til at involvere dig i projektet. Resultatet afspejler altid involveringen. Jo bedre vi bliver klædt på, jo bedre et produkt kan vi også leverer. At du sætter ressourcer af til projektet er afgørende for et godt projekt.

Vi forventer du har et budget eller en prisramme. Vi er åbne for at tage en dialog om mulighederne, men for ikke at spilde hinandens tid vil vi kende rammerne for opgaven inden vi laver oplæg og tilbud.

Nogle af de ting vi lægger vægt på er strategi og tanke. Hvis ikke vi har en klar plan for hvem vi skal nå og hvorfor, bliver projektet ikke optimalt. Vi lægger en ære i at forklare vores til- og fravalg for dig.

Vi tænder mest på et langt samarbejde. Er begge parter indstillet på dette, så får vi i sidste ende et bedre resultatet. Forståelsen af din forretning og udfordringer er lige så vigtige som projektet selv.

Vi er alle uddannet designhåndværkere og lever for design. For os er design en livsstil. Det betyder vi altid vil være passioneret nok til at give dig modspil og udfordre os selv til at leverer hver gang.
For os handler den første date om at se hinanden an. Så er du stadig interesseret i at høre mere om et samarbejde med os, så tag fat i os på telefon eller email. Første møde er uforpligtende.