Form Agenda logo

Form Agenda er et designbureau

Form Agenda er et designbureau. Vi har fjernet ordet grafisk fra vores titel, for at understrege at vi er meget mere end grafik. Som vores navn fortæller, har former været vores agenda. Det gælder stadig, men vi vil hellere sige form + agenda. Det er nemlig endnu mere retvisende for den strategiske del som er vigtig i alle vores projekter. Derfor skifter vi også vores titel fra grafisk designbureau til blot at være designbureau.

Vi er stadig passionerede grafikere, men i dag tæller vores håndværk også positionering , informationsarkitektur, brand strategi og mange andre strategiske- og rådgivningsfunktioner. Disse opgaver er nemlig lige så sjove og vigtige, som grafikken er for det færdige produkt som kunden i sidste ende modtager.

3 år i dag

De sidste 1095 dage har budt på mange oplevelser og siden vi startede i 2008 har vi flyttet os langt som bureau. Vores kunder er blevet større og det samme er vores ambitioner. Vi vil aldrig være et stort designbureau, da vi tror vi mister en del af det som gør os skarpe og vi ville ikke kunne være lige så tætte på vores kunder som nu. Men vores ambitioner er til at nå endnu højere end vi gør i dag og derfor er vi også glade for at kunne lancere vores nye fokus på vores 3 års fødselsdag.

Et nyt udtryk

Vores virksomhedstitel er ikke det eneste vi har skåret til. For at signalere vores nye fokus, har vi også ændret vores visuelle udtryk. Vores farver er blevet fokuseret til en enkelt, vores logo forsimplet og typografien er gået fra to skrifttyper til én solid kombineret udgave. Samtidig er hele vores website blevet tilpasset og modificeret så vi kan bære de nye ambitioner. Se blandt andet 9 nye cases på work-sektionen eller de næsten 8 regler vi lever efter.

Vi har udformet en kort brochure som fortæller lidt mere omkring vores nye fokus. Hent den som PDF lige her.

 

Ny Agenda. Hent brochure.

4 kommentarer til “Form Agenda er et designbureau”

Læs kommentarer til indlægget herunder. Du kan selv smide os en linje ved at bruge felterne i bunden af siden.

  1. Tillykke med de 3 år!
    Rigtig behagelig hjemmeside, lækker og stilren. Intelligent bomærke. Hold da op det har taget tid at nå frem til det resultat. Glæder mig til at følge jer og lade mig inspirere af jeres ambitioner de næste år.

    Mange kollegiale hilsner
    Peter / Medskyldig

  2. Mange tak for det Peter :)

  3. Mathias siger:

    Lidt forsinket tilykke med de 3 år. Ser rigtigt godt ud og gode cases!

  4. Søren Vasø Hansen siger:

    Bedre sent end aldrig. Vi bukker og takker.

Læg en kommentar